Stempelkander - for den bedst afrundede kaffe-oplevelse

Stempelkander – for den bedst afrundede kaffe-oplevelse

I de danske hjem drikkes tusindvis af liter kaffe hvert eneste år. Langt størstedelen af de voksne danskere drikker kaffe på daglig basis, fra såvel kaffemaskinen i køkkenet, espresso maskinen på caféen, kaffeautomaten på jobbet og selvfølgelig den eksklusive stempelkande, som er blevet mere og mere populær igennem de seneste år.

Stempelkanden – det nemme alternativ til kaffemaskinen

Stempelkandens popularitet og udbredelse skyldes måske først og fremmest, at den tager mindre plads op på køkkenbordet end en traditionel kaffemaskine. En standard stempelkande fylder ikke så meget i skabet – og så kræver den ingen elektrisk tilslutning. Samtidig er du, i højere grad end med en kaffemaskine, herre over, hvor stærk din kaffe skal være og hvor megen fylde, den skal have i smagen.

Det kommer ganske enkelt an på, hvilke typer bønner, du vælger, hvor fint du maler dem, og hvor længe, du lader din stempelkaffe trække. En stempelkande er også forholdsvis nem at rengøre – samtlige dele kan vaskes i opvaskemaskinen – og en stempelkande skal ikke afkalkes med jævne mellemrum. Samtidig e stempelkander relativt billige i anskaffelse og reparation. Smadrer du selve glaskanden, kan en ny erhverves formedelst få hundrede kroner.

Hvorfor skal jeg vælge en stempelkande?

Du kan, som nævnt oven for, få en særdeles fyldig og velsmagende kaffe ud af din stempelkande. Og så er det nemt og hurtigt at lave kaffe på en stempelkande – du skal blot varme vand i elkedlen eller på komfuret, hælde et vist mål af de friskmalede bønner i kanden, lade kaffen trække i et par minutter efter eget behov, trykke stemplet i bund – og voila, så har du en kande kaffe, som er et café besøg værdigt (til en brøkdel af prisen). Du kan tilmed vælge at anskaffe en stempelkande i termo version, hvis du ønsker, at din kaffe skal holde sig varm i længere tid.